Vi havde en dejlig ferie, men den kunne have været bedre hvis lejligheden havde levet op til vore forventninger.
Låsen til entredøren var ødelagt og forsøgt forbedret, karmen indvendig var ødelagt og forsøgt repareret men uden det store etiske resultat. Badeværelset var usædvanligt lille og utidssvarende og uhygiejnisk og der lugte fælt fra afløbet i badekarret. Der stod dog en duftespray til afbenyttelse. Der manglede pære i køkkenet, så det var svært at orientere sig. Der manglede en del køkkenting, så godt at vi ikke lavede mad der. I stuen hang ledninger fra routeren ned ad væggen, og Wi-FI var meget ringe, og faldt ud hele tiden. En lampe i stuen var ødelagt men trods alt stillet over bag en skab med en pære i.
Gardinerne fra stuen til balkonen var alt for lange, så de hang hen ad gulvet og var tillige møg beskidte forneden. Skodderne mellem stue og balkon kunne ikke skubbes sammen p.g.a. manglende vedligholdelse og maling. Det samme med rækværket, det råbte også på Gori. Vinduet i soveværelset var pilrådden og fjernsynet fungerede ikke.
Der manglede pære og diverse ting og vi forsøgte at få fat på lejlighedens kontaktmand, men uden held. Det lykkedes os 1 gang at kontakte med ham da der også manglede en hårtørrer. Vi havde yderligt forsøgt 2-3 gange at kontakte ham, men han ringede aldrig tilbage. Vi vil ikke anbefale denne lejlighed til nogen, før end den bliver renoveret, vi blev i hvertfald meget skuffet. Jeg ved ikke helt om de penge vi gav for rengøring går direkte i lommen på servicearbejderne, der var ihvertfald ikke rent overhovedet ved ankomst.
Det positive er at det er et lækkert resort/anlæg med masser af plads og liggestole samt
parasoller. Vi vil være meget mere omhyggelige næste gang vi skal leje en lejlighed.