Vi er netop hjemvendt efter to fantastiske uger i dette dejlige hus. Huset er meget rent og pænt, og det samme er poolen og poolområdet - med fedt udekøkken og grill. Fra det ene soveværelse er der en terrasse med en dejlig udsigt, hvor vi brugte mange aftener, når børnene var puttet. Der er lige et stykke vej fra poolområdet til stuen/køkkenet - det havde været optimalt med en direkte indgang fra poolområdet til huset - men det er jo sundt med de ekstra skridt og trapper Desværre var den direkte vej mod Porec spærret, så det tog lidt over en halv time i bil at komme fra huset til de større byer. Til gengæld er området omkring huset dejlig roligt og hyggeligt, og der ligger et helt udmærket pizzaria i gåafstand fra huset, som vi besøgte et par gange. Alt i alt et helt fantastisk ophold i dette skønne hus - og Niksa er en perfekt vært! Utrolig rar og hjælpsom, og vi fik mange gode tips til besøg i forskellige byer og smukke naturområder. Stor anbefaling herfra